Baby 0-9 måneder

Antal tilmeldte:
0/14
Alder:
0-2
Niveau:
Baby 0-9 mdr.
Pris:
735,00 DKK
Indmeldelsesgebyr:
15,00 DKK
28/01/2025 - 30/06/2025 OS - Varmvandsbassin Tirsdag 17:30-18:00 Instruktør: Emma Nonbye
Beskrivelse

Babyhold er for børn på 5 uger - 18 mdr. med en forælder i vandet; vi opdeler babyhold i to aldersgrupper; 0-9 mdr. og 9-18 mdr. 

Hvor: Babysvømning afholdes i varmtvandsbassinets dybe ende, hvor voksne kan bunde. 

Hvornår: Vi har babyhold tirsdag-fredag efter kl. 15 og torsdag formiddag/middag. Undervisningen varer 30 min, og du kan starte på et hold når som helst i løbet af sæsonen, da vi tilrettelægger undervisningen, så alle kan være med. 

Hvem: Babysvømning er for børn fra de er 5 uger til ca. 18 mdr. og deres forældre. 

Fra efterårssæsonen 2024 opdeler vi vores babyhold i aldersgrupperne 0-9 mdr. og 9-18 mdr. for at have en mere homogen gruppe at undervise. I kan starte som nye i klubben på begge hold, så vælg det hold, der passer bedst til jer afhængig af barnets alder. Vi er ikke strikse med inddelingen. Så er jeres barn lige på vippen til det ene eller det andet, kan I vælge begge. 

Man kan begynde til babysvømning, når navlen er faldet af og er tør og fin. Det kan være en god ide at tjekke med egen læge ved 5 ugers undersøgelsen, hvis man er i tvivl, om baby er klar til at komme i svømmehallen.   

Til babysvømning er der én forælder med i vandet. Det forventes, at det kun er den ene forælder, som er med i vandet, der er med i omklædning og svømmehallen generelt, da vi har rigtig mange mennesker gennem omklædningen.

Ønsker I at være to forældre (voksne) med i vandet, skal der tilmeldes en forælder/voksen til Ekstra forælder i vandet på samme tidspunkt.

 

Formål: Til babysvømning er det primære formål at vandtilvænne barnet. Barnet skal føle sig tryg i vandet og lære det at kende. Barnet får en masse nyttige motoriske og sanselige oplevelser såsom at flyde på vandet med støtte eller at komme frem i vandet ved at bevæge arme og ben.  

Undervisning: Der undervises struktureret via legeaktiviteter og sanglege. Det skal først og fremmest være sjovt og derfor udfordres barnet motorisk svarende til dets udviklingsniveau. I undervisningen er der generelt ingen brug af fastsiddende hjælpemidler. 

Målsætninger – klar til oprykning, når dit barn kan: 
På baby og småbørnshold, vurderes det bedst passende hold overvejende ud fra alder. Derudover kan barnets niveau ud fra svømningens fire grundfærdigheder tages i betragtning (se under). 
Bevægelse; afsæt fra kant sammen med forælder, fri bevægelse m. flydemiddel u. forælder eller med let støtte fra forælder 
Balance; flyde med støtte fra forælder, siddende eller stående balance med greb 
Elementskifte; springe i fra kanten og kravle langs kanten evt. op på kanten med støtte fra forælder 
Vejrtrækning; tryg ved at dykke mellem to voksne (torpedodyk), puste bobler eller have læberne i vandoverfladen

 

Praktiske informationer: Der er omklædningsfaciliteter for baby i både herre- og dameomklædning med puslepuder og badekar. Derudover er der en kravlegård i begge omklædningsrum.

Baby skal have en godkendt badebuks/ble på i vandet. Det er dem med brede og tætte elastikker ved lår og mave. Spektrum Odder Svømmehal sælger dem af mærket Happy Nappy til 150 kr. Her kan du også købe engangsbadeble, hvis I ikke har fået det med. Det anbefales at have engangsble under badebuksen, da det er mest hygiejnisk, hvis uheldet er ude.

Der er yderligere 2 badekar og puslepuder inde ved varmtvandsbassinet. Du har således mulighed for f.eks. at have baby med i en autostol gennem omklædningen, hvor du klæder om, og så efterfølgende klæde baby om inde ved varmtvandsbassinet. Det kan især være en fordel i eftermiddagstimerne, hvor der er mange mennesker i omklædningsrummene. Husk at både baby og forælder skal vaskes grundigt uden badetøj, før man går i bassinet. Det anbefales at have en hue med til baby til efter svømning - uanset årstiden - for at forebygge øreinfektioner. 

Pris: 367,50 DKK Indmeldelsesgebyr: 15,00 DKK

Samlet rabat på 367,50 DKK


Jeg har ingen profil - Opret og tilmeld Jeg har en profil – Login og tilmeld

Vores sponsorer