Odder Svømmeklub bød i torsdags velkommen til vores nye Breddechef; Kristian Klærke.
Kristian afsluttede i juni sin kandidat i idræt på Aarhus Universitet.
Kristian er 26 år og kommer oprindeligt fra Kolding, men bor nu i Aarhus.
Han overtager styrepinden den 30. august, når Gina har sidste dag.
Indtil da vil I blive mødt af både Kristian og Gina i hallen/på kontoret.
Kristian kan fremadrettet kontaktes på vores telefonnummer og mail til breddeafdelingen; tlf. nr. 71 75 70 23 og mail kontakt@oddersvoem.dk (Ginas tidl. kontaktoplysninger).
Tag rigtig godt imod Kristian!
Ved spørgsmål til Kristians ansættelse, kontakt formand Brian Holst Jensen på formand@oddersvoem.dk
NU åbner vi snart for tilmelding til Efterårssæsonen 2024
Og er du stadig i tvivl om, hvilket hold du eller dit barn skal tilmeldes, kan du måske blive vejledt af denne oversigt. Sammen med vores holdbeskrivelser her på hjemmesiden (under TILMELDING) kan du blive klogere på vores mange holdtilbud i både konkurrence- og breddeafdelingen (voksen- og børnehold). Formålet med overblikket er, at du kan blive bevidst om, hvilket niveau eller fokus vores hold forskellige har. Måske hjælper det dig til at vælge det rigtige hold eller bare give dig en ide om vores holdprogression.
Det kan også være du fortsat er forvirret, og så skal du ikke tøve med at skrive eller ringe til OS, så guider vi dig i den rigtige retning.
Som medlem på en af vores svømmeskolehold (fra baby til teen) har du modtaget en holdanbefaling pr. mail.
Tilmeldingsåbning er som følger:
Tirsdag d. 25/6 kl. 12.00 åbner alle hold for medlemmer i igangværende forårssæson 2024.
Torsdag d. 27/6 kl. 12.00 åbner alle hold for dem, der har stået på venteliste, men ikke fået en plads i forårssæsonen 2024.
Tirsdag d. 2/7 kl. 12.00 åbner alle hold for nye medlemmer.
Så det er ved at være tid til at tage fat i os, hvis du har brug for vejledning til valg af hold, har udfordringer med login e.l.
Kontakt:
Breddeafdelingen
mail: kontakt@oddersvoem.dk, tlf. 71757023
Konkurrenceafdelingen
mail: konkurrence@oddersvoem.dk, tlf. 71757224
Vi har over 40 konkurrencesvømmere i gang til vores store hjemmebanestævne, hvor vi får besøg af klubber fra hele landet.
Det påvirker nogle af vores svømmeskolehold fredag og søndag. Læs herunder, om det påvirker din svømning.
HOLD I VIPPEBASSIN fredag d. 8. marts er aflyst
HOLD I VARMTVANDSBASSIN fredag d. 8. marts kører som normalt, MEN der vil være støj og mange flere mennesker i hallen.
Der er stævne/opvarmning i begge 25 m bassiner fra kl. 15.00, så der vil være fuld fart på i den del af hallen. Vi lukker døren til varmtvandsområdet, så undervisningen påvirkes mindst muligt.
I er meget velkomne til at se, hvordan et svømmestævne foregår. Alle herrer kommer til at gå lige forbi stævneafviklingen, som foregår i vippebassinet. Vi beder jer være STILLE under starterne (dvs. fra der fløjtes til start indtil svømmerne er i vandet).
FAMILIEHOLD SØNDAG har kun adgang til varmtvandsbassinet søndag d. 10. marts
Søndag morgen er der opvarmning fra kl. 08.00 i begge vores 25 m bassiner og stævnestart kl. 09.30 i vippebassinet.
I er meget velkomne til at se, hvordan et svømmestævne foregår. Vi beder jer være STILLE under starterne (dvs. fra der fløjtes til start indtil svømmerne er i vandet).
Vi gør vores bedste for, at I får det bedste ud af jeres medlemskab hos OS, og vi håber på forståelse for foreningens øvrige begivenheder.
På vegne af stævne- og svømmeskoleudvalget
De bedste hilsner
Gina